19.november løb årets Rosenparade for ponyrytterne af stabelen ved stævnet i Hedensted og Omegns Rideklub.
64 ryttere havde tilmeldt sig Rosenparaden,for at tage afsked med ponytiden, som for dem afsluttes ved nytår.
Hedensted har gennem flere år været vært for Rosenparaden. Programmet er derfor blevet en fast tradition, med taler af landsholdsledelsen og 2 rytterrepræsentanter. Selve paraden indledes ved en fælles indmarch med fanen forrest, sammen med 2 rosetbærer fra klubben, landstræner og holdleder, efterfulgt af alle rytterne.
Alle ryttere har udfyldt en speakerseddel, som læses op inden de får Rosetten. Efterfølgende er der tradition for at der stilles op til fællesbillede.
Ryttertalen blev holdt af Cornelia Munch Sinding og Josephine Gert Nielsen.
Ved Rosenparaden kåres Årets kammerat. Indstillingen er indsent af rytterne selv. I år var der indkommet ialt 7 forslag.
Udvælgelsen foretages af landstrænergruppen sammen med formanden for Støtteforeningen Ponydressur.dk.
I år blev Årets Kammerat Ellen French Henriksen, som fik pokal og et gavekort på 1000 kr, samt et pandebånd fra Prorider.
De øvrige nominerede var Ann Christine Feldtmose, Alberte Prier, Kristine Engelbrekt Kristoffersen, Michelle Skovsager, Frederikke Ugleholdt og Sophie Kindvig.
Alle nominerede modtog en godiebag fra Horseline med EFFOL produkter, samt en buket blomster fra Ponydressur.dk.