Ryttertalen fra Alexander Yde Helgstrand og Frederikke Gram Jacobsen

Mit navn er Alexander

Og mit navn er Frederikke

Alexander:

Og vi har fået æren af at holde talen ved dette års Rosenparade. Men i år er det ikke en helt normal rosenparade. Vi siger nemlig ikke kun farvel til rytterne og deres pony år, men vi siger også farvel til vores fantastiske landstræner og holdleder, Jette Nevermann og Rigmor Kristensen, igennem Gud ved hvor mange år. Men sikke nogen år det har været for dansk ponydressur. Igennem de 7 år Jette har været Landstræner har hun samlet omkring 100 medaljer ved DM, NM, EM. Men det er jo ikke kun Jettes fortjeneste. Rigmor har jo været ved Jettes side, siden første dag, og hjulpet til med alverdens ting og problemer, der nu skulle opstå.

Frederikke:

Men nu når både vi og i står af, kan vi jo godt fortælle lidt sjove ting og oplevelser, vi har haft med jer igennem de sidste år. Fordi, det kan godt være, at Jette er god til at dirigere pony og rytter på rette vej, men det er nu ikke altid, hun selv er så god til at finde vej. Et eksempel kunne være til EM i England.

Vi var alle familier ude at spise, og vi var ca en time væk fra hotellet. Det er ved at blive sent, og der er konkurrence dagen efter. Derfor mener Jette, at hun skal køre os børn hjem, og så kan forældrene køre hjem lidt senere og fodre ponyerne på vej hjem. Så kunne vi komme tidligt i seng.

Men det var ikke helt sådan, det endte med at blive. Fordi, i stedet for at køre ud af motorvejen, og køre direkte hjem, får Jette kringlet os ud af diverse bjerge og veje. Og det er ikke bare hvilke som helst bjerge, det var de mest stejle bjerge, og det endte med, at vi kom hjem samme tid som forældrene,- og det skal lige siges at de kørte efter os og fodrede ponyerne på vejen hjem. Så det klarede Jette jo godt, det der med at få os tidligt i seng.

Alexander:

Og vi tænker jo bare, det var da lidt sjovt, og det kan jo ske for os alle. Men så sker der dæleme noget i samme stil ved dette års EM. Da Jette og Rigmor skulle køre hjem fra Polen, kørte de lidt før os andre, så de kunne komme hjem. De skulle nå en færge i Puttgarten, og de kører og kører, og kommer så frem til Puttgarten. Da de kommer til havnen, og ikke kan finde færgen, så begyner de at tænke på, om de er kørt det rigtige sted hen. Det viser sig, at der er to Puttgart’ner i Tyskland, og de kan ikke nå ned til deres færge. Derfor ser de på hvornår den næste går, og den går først rigtigt sent. Så til sidst ender det med, at de først er hjemme omkring kl. 5 om morgenen.

Frederikke:

Men Jette er nu ikke den eneste, der kan lave fejl. Fordi, det kan Rigmor også godt gøre en gang i mellem. Et eksempel igen kunne være Hagen 2018. Rigmor misforstår lidt systemet, og får ikke med, at man skal melde strøm fra (til lastbiler og Campingvogne), hvis man ikke skal bruge det. Så det ender ud i, at alle familier skal betale 100 euro, selvom ingen af os brugte strømmen. Eller der var faktisk en familie, der brugte strøm,- Alexanders. Men de ender med kun at betale 80 euro i strøm. Men når det er sagt, så kan vi jo ikke andet end at sige, at Jette og Rigmor er det perfekte match. De er ligesom et gammelt ægtepar efterhånden. De kan diskutere om alverdens ting, men de kan også have det skide sjovt sammen. Mest det sidste, for det er nu sjældent vi har hørt dem diskutere. Og når det sker, er det også kun for sjov.

Alexander:

Men alle de her historier fortæller vi jo bare, for at drille jer lidt, og vi er jer evigt taknemmelige for alle de oplevelser i har givet os begge. I har givet os så mange muligheder, som vi ikke vil bytte for noget. Fordi stævner er ikke kun omkring konkurrence og medaljer. Halvdelen af det, hvis ikke mere, er de venskaber man får. Fordi selvom vi alle er konkurrenter, kæmper vi jo også alle om at komme på hold sammen. Og et lille godt tip til alle jer andre ponyryttere derude. Husk at være god ved hinanden, hep på hinanden og trøst hinanden. For vi taler af erfaring, når vi siger dette. Alle stævnerne bliver bare 100 gange sjovere med sine bedste venner ved ens side. For det er, hvad man skaber i ponydressur,- bedstevenner for livet. Fordi selvom i jo som sagt er konkurrenter, er i også de eneste, der rigtig vil forstå hinanden på den samme måde. Forstå, hvor ked af det man er efter en dårlig tur, eller hvor glad man er, efter man har redet sin bedste tur til dato.

Frederikke:

Men nu synes jeg, vi har snakket nok, og vi vil derfor lege en lille leg med jer. Fordi Jette og Rigmor plejer jo altid at være på samme hold, og nu vil vi gerne se hvordan de klarer sig, når de konkurrerer mod hinanden. Vi skal nemlig lege stafet leg, og vi har derfor brug for 4 frivillige, 2 på Jettes hold, og 2 på Rigmors hold. Rytterne må meget gerne melde sig.

Jette valgte 2 ryttere. Rigmor valgte 2 ponyfædre.

Jettes hold vandt.