< Tilbage

CDIP Nieuw Sint Joosland.24-04-2018 - 14:22

I week-enden den 6.- 8. April var 6 pony ekvipager til start i CDIP Nieuw Sint Joosland.

I week-enden den 6.- 8. April var 6 pony ekvipager til start i CDIP Nieuw Sint Joosland.

 

De 6 ekvipager var:

  • Helena Ejlersen og Mini Cooper 5
  • Dagmar Oxlund og Campari WE
  • Liva Guldager Nielsen og D'Artagnan
  • Line H. Lyngsø og Bouwershofs Conair
  • Mathilde Kalstrup Jensen og Cake Royal
  • Elisabeth Bonefeld-Dahl og Gamby's Hanneken WE 

 

Et fantastisk stævne for alle 6 ekvipager at deltage i. Ikke nok med at det var international debut til alle så var det også åbningen af udendørs sæsonen i flot vejr på fantastiske baner. Det var første gang vi alle skulle udenlands og det var første gang vi skulle køre så langt. Nogle kørte direkte og andre tog overnatning, men vi kom alle fint frem og hjem igen.

 

Området var meget lille, med lille parkering og smal vej til stedet, men rummede alligevel 2 udendørs opvarmningsbaner, 2 stævne baner og 2 store og dejlige haller. Dertil kommer 2 cafeterier og spisesteder. Ankomstdagen onsdag var meget hektisk for alle skulle på plads men da først alle var ankommet fungerede det hele perfekt. 

 

Rytterne var meget benovede, for tilstede var rigtig mange senior stjerner med blandt andre Charlotte Dujardin, Patrick Kittel, Carl Hester og Hans Peter Minderhoud. Vi boede alle pony ekvipagerne på samme hotel i Middelburg hvor også flere af junior og Young riderne boede. Det betød at vi var rigtig meget sammen og den vej fik opbeygget et fantastisk sammenhold og super venskab på kryds og tværs.

 

Stævnet bød på mange udfordringer som alle klarede til UG. VET Check blev prøvet første gang og banerne der jo ikke "bare" kunne rides på men man fik en tid ca. 20 minutter dagen inden og så skulle man bare være der. Alt var sat i rammer og flot styret af FEI og stævneledelsen. Dertil kom at sidstedagen hvor det var kur så skulle vi ind igen og ride indendørs.

 

Ponyer og ryttere var virkelig udfordret hele tiden, men alle fik meget flotte resultater og erfaring med hjem. Vi fik også erfaret at de dygtige tyske ekvipager var rigtig dygtige ....

 

Stor tak til vores sponsorer Cartago og Kingsland

 

Stor tak skal også lyde til Jette der professionelt guidede os alle gennem de forskellige faser af dette stævne.

 

Et forhåbentligt farvel og på gensyn til Nieuw Sint Joosland i 2019

 

Hilsen de 6 ponyekvipager og deres familier

< Tilbage