< Tilbage

EM i Bishop Burton den 7.-12. august28-08-2018 - 15:01

Et helt igennem fantastisk EM for det debuterende danske ponydressur landshold.  De beviste, at de ikke ville stå tilbage for det tidligere så succesfulde ponylandshold, og kom velforberedte til Bishop Burton, hvor de på bedste vis forsvarede de danske hold sølvmedaljer, som vi nu har haft 3 år i træk.

 

At vi også havde en meget værdig aftager til de individuelle sølvmedaljer beviste Alexander Yde Helgstrand og Adriano B på allerbedste vis, da de i alle 3 konkurrencer lå nr. 2 efter årets Europamester Moritz Treffinger og Top Queen.

 

Det var absolut drengenes tur til at komme på podiet i år, hvilket ellers i mange år har været forbeholdt pigerne. J

Optakten til EM

 

Den foreløbige udtagne bruttotrup til EM var Frederikke Gram Jacobsen / Gee Gee,  Maja Emilie Leth/ Goldfevers Hella Bella, Alexander Yde Helgstrand/ Adriano B udtaget, men den 4. rytter på holdet og reserven blev først udmeldt efter Nordisk Mesterskab.

Det blev Sophia Winther Andersen / Der Harlekin B, der blev udtaget til holdet, og reserverytteren blev Silke Andersen /Nyholdts Dundee.

Herefter kunne forberedelserne til den lange rejse til Bishop Burton i England begynde for de udtagne ryttere og deres familier med trænere.

 

Sidste samling på Julianelyst og rytterne til teambuilding i Team Danmark inden afrejse

 

Den 27. juli havde Agnete og Claus Thinggaard stillet faciliteterne på Julianelyst til rådighed til vores sidste samling inden afrejse.  Det er superflotte forhold, som vi er meget taknemlige over at få lejlighed til at benytte.

 

På samlingen gennemgår ponyerne et udvidet hesteeftersyn ved landsholdsdyrlæge Frederik Nielsen. Efterfølgende havde vi alle et møde med Frederik, hvor han informerede om, hvilke produkter vi kunne gøre brug af uden af komme i karambolage med dopingreglerne. Ligeledes gode råd vedrørende transporten af ponyerne. Da vi ikke selv har vores egen landsholddyrlæge med under mesterskabet, er det også vigtigt at få viden om, hvordan vi skal forholde os, hvis vi har brug for dyrlægeassistance.

 

Rytterne skulle derefter vise deres form ved at ride PRT for FEI  O-dommer Susanne Baarup, landstræner Jette Nevermann Torup og holdleder Rigmor Kristensen. Det var sidste chance for at prøve ekvipagerne af, og at give dem de sidste instruktioner, inden de blev sendt af sted til EM. Alle ridt blev optaget på video, og gennemgået med rytterne efterfølgende.

 

Ved den fælles frokost blev praktiske forhold ved rejsen og mesterskabet drøftet, og de sidste informationer fra holdleder og landstræner blev afleveret.  Det blev en rigtig god dag i en rigtig god og forventningsfuld stemning.

 

Den 31. juli mødte rytterne til den sidste teambuilding  i Team Danmarks lokaler i Idrættens Hus i Brøndy. Her havde de en rigtig god dag sammen med Team Danmarks Sportspsykolog  Anders Flemming  Bendixen.

Rytterne havde stor udbytte af dagen, hvilket var medvirkende til den fantastiske holdånd der var i hele gruppen.

 

Rejsen til Bishop Burton

 

Det er altid lidt mere udfordrende at skulle til England endt at køre til et stævne i det centrale Europa.

For det danske ponydressurhold blev rejsen foretaget ved en overnatning for ponyer i en stald i Holland. Derfra tog de færgen fra Rotterdam til Harwich. Efter en kort ophold efter færgefarten, hvor ponyerne fik lejlighed til at få rullet sig, fortsatte man køreturen til Bishop Burton, hvor de ankom mandag eftermiddag.

 

Hele holdet af ryttere, deres familier, landstræner og holdleder var indlogeret på samme hotel. Det gav en rigtig god stemning og et fantastisk sammenhold.

 

Bishop Burton

 

Bishop Burton er en national landbrugsskole, hvor der også er drift af kvæg og malkekøer, får og grise. Det gav selvfølgelig visse udfordringer for arrangørerne med hensyn til at få tilrettelagt dressurkonkurrencerne, da banen lå op til malkestalden. Men det var nu ikke noget der generede i selve konkurrencen. Kun skulle konkurrencerne holdes udenfor køernes malketider.

For dressurens vedkommende var der indendørs opvarmning, og en lille udendørs 10 min bane.

 

 

Åbningsceremoni og Udflugt

 

Bishop burton havde arrangeret en rigtig festlig Åbningsceremoni, hvor de deltagende nationer blev præcenteret. Efterfølgende var der et flot show med The Royal Queens Hors Cavalleri, og andre hesteopvisninger. En festlig aften for alle.

 

Men det danske ponydressurhold havde også en anden rigtig god oplevelse. Nemlig en udflugt til Mount St John stutteriet hos Emma Blundell. Et helt igennem fantastisk smukt sted i et flot Engelsk Estate. Emma avler nogle af de allerbedste dressurheste, hvoraf Mount St Johns Freestyle jo rides af Charlotte Duchardin, og er udtaget på det engelske VM hold.

Vi fik fremvist nogle af stutteriets føl og plage, og fik en interessant rundvisning på stedet. Efter spisning på den lokale kro, kørte vi alle derfra efter en rigtig god dag.

 

1.konkurrencedag onsdag- 1 del af holdkonkurrencen

Vi havde trukket nr. 3 i holdkonkurrencen, og det var Frederikke /Gee Gee og Maja/ Hella Bella der skulle på banen førstedagen. De red begge 2 fine programmer . Maja opnåede 70, 3% og Maja opnåede 71,7%.

Efter førstedagen lå Danmark til bronze meget tæt på Holland, der lå til sølv, men langt fra Tyskland der lå i front til guldmedaljerne.

 

2.konkurrencedag, torsdag – 2. del af holdkunkurrencen,- og fordeling af holdmedaljerne.

Vores 3. rytter var Sophia/ Der Harlekin B, som lagde ud med et fint ridt til 71,9%. Et ridt som efter 3. runde fortsat havde os til bronzemedaljerne, men som også havde øget hollændernes distance fra os til sølvmedaljerne.  Det var derfor særdeles spændende, hvordan den sidste hollænders ridt ville blive vurderet i forhold til vores sidste kort, nemlig Alexander og Adriano B. Tyskerne kunne vi under ingen omstændigheder nå.

Alexander var på banen 2 ryttere før hollænderen. Alexander red et fantastisk flot program som dommerne samlet vurderede til 75,3 %.  Nu ventede vi i spænding på at se hvad Micky Schelstraete og rutinerede Elin’s Noscisdador kunne præstere. Da dette resultat på 73,9% kom, kunne vi regne os frem til, at vi med Alexanders fantastiske ridt havde genvundet holdsølvmedaljerne. J

Hvor var vi stolte og glade. Medaljerne blev fejret  på hotellet med champagne og medaljemiddag.

 

3.konkurrencedag, fredag- 1. afdeling til individuel medalje.

Lodtrækning faldt sådan ud, at vi på førstedagen skulle have både Frederikke, Maja og Sophia i konkurrence. Det var også dagen hvor Moritz Treffinger/ Top Queen og den regerende europamester Lucie-Anouk Baumgürtel/ Zinq Massimilliano skulle i ilden.

 

Maja var første dansker på banen. Hun red igen et rigtig flot program til 72,5%. Også Frederikke var skarp i dagens program og opnåede 73,1%. Sophia havde også fået fin gang i Der Harlekin B og fik 73,6%.

Flot ridning af de danske piger.

Dagens bedste ridt blev dog Moritz Treffingers, som med Top Queen opnåede 77,1%.  Den regerende europamester Lucie-Anouk og Massimilliano havde derimod mange fejl, og opnåede kun 64,2%, hvilket åbnede døren for en ny mester i år.

4.Konkurrencedag, fredag- 2. afdeling til individuelle medalje, og dramatisk medaljeuddeling 

Det var dagen hvor Alexander skulle forsøge at få sin første individuelle medalje. Kunne han nå Treffinger, som i gårsdagens program havde haft en enkelt fejl? Og kunne Jana Lang med Cyrill ?

Det var en spændende dag for Alexander, der skulle ride 2 ryttere efter Jana.

Jana red et flot program til 75,459%.

Alexander red også et rigtig flot program, som blev annonceret til lige under Jana’s.

Det var så spændende at se, om nogen kunne ride højere procenter. Men ingen nåede dem.

Medaljerceremonien blev afholdt umiddelbart efter klassens afslutning. Samtidig blev kritikkerne lagt ud til Chef d’Equiperne. Da der var tale om meget få point, der skilte bronze og sølvmedaljerne , lavede vi straks en kontroltælling, og fandt faktisk nogle rettelser fra en dommer, som ikke var talt med i resultatet. Det betød, at Alexander havde vundet sølvmedaljen, og ikke bronzen, som han havde fået, da han besteg skamlen.

Hvor var vi glade, og havde igen noget at fejre.

 

De 4 ryttere havde bevist, at Dansk Pony Dressur fortsat er i toppen internationalt.

Alexander som 2’er, Sophia som 6’er, Frederikke som 8’er og Maja som 9’er.

Et vildt flot resultat.

 

Desværre for Maja måtte vi også se i øjnene, at hver nation kun må have 3 ryttere med i den sidste Kür finale. Det betød at Maja ikke kom til at ride den sidste klasse.

 

Konkurrencedag, søndag – Individuel Kür medaljer.

 De 18 bedste fra den individuelle klasse mødtes i årets Kürfinale, hvor lodtrækningen er seeded i grupper på 5.

Det betyd at Alexander var i den bedste gruppe, og Sophia og Frederikke i den næstbedste.

 

Igen red de rigtig flotte programmer. Sophia formåede at lave lidt ekstra sværhedsgrad ved at ride med 1 hånd, hvilket lykkedes perfekt. Det betyd at hun opnåede en 5’te plads. Frederikke bibeholdt sin flotte 8’ende plads.

 

Men vi var jo spændt på, hvad Alexander kunne præstere.

Det var en fuldstændig rolig Alexander, der med stort overblik satsede stort i sit Kürprogram.  Det er så velfortjent, at han blev belønnet med hele 80,275% for sit program. Det blev kun overgået af Moritz Treffinger som opnåede 81, 875%.

 

Alexander kunne dermed hente sin 3. sølvmedalje, og Moritz sin 3. guldmedalje. Bronzen gik til Julia Barbian og Der Kleine Köning.

 

Et helt igennem fantastisk EM var hermed til ende, og hjemrejsen kunne begynde for de danske ryttere.

 

Vi kan nu se frem til næste års EM som bliver i Strzegom i Polen den 15.8.-18.8. 2019.

 

Resultater: https://www.bishopburtonponyeuros2018.co.uk/competitors-info/start-lists-and-results

 

< Tilbage