< Tilbage

Ecco Cup finalerne 2015 og Årsskrift 201502-12-2015 - 16:38

Den 4.-6. december var Middelfart Ridecenter atter vært for afviklingen af årets ECCO Cup Finaler. 

Traditionen tro falder dette stævne sammen med udgivelsen af Ponydressurs Årsskrift, som i kan erhverve for kr. 100,- 

Flere benyttede sig af denne mulighed for at få Årsskriftet uden omkostninger til forsendelse. 

Men det er fortsat muligt at bestille. 

 

Familien Navrsted har sendt billeder fra  stævnet.  Er der nogen der har billeder er man velkommen til at sende dem, så de kan blive lagt på hjemmesiden. Der mangler billeder fra kat 2. 

 

Resultatet på DRF Live her

 

Hermed et indlæg fra Caroline Danneskjold-Lassen som deltog i Ecco Cuppen med sin kat 2 pony Golden Starlight:

 

3 dage med ridning på aller højeste niveau er netop gået. Ecco cup finalen i Middelfart blev en stor succes, og hele vejen i gennem var der hård dyst om placeringerne hos både kategori 1 og 2. Det var tydeligt at mærke, at rideklubben havde styr på alt ned til mindste detalje med god mad samt betjening fra cafeteriet, et godt speaker system, flotte rosetter, fantastiske faciliteter, præmier og et bredt dommervalg. Ikke mindst et stort tak til rideklubben og officials for et super vellykket stævne.

Fredag gik det først løs i PRT hos kategori 1, og her blev det Anne Sophie Gerstorf Sørensen og Eltino som løb med sejren med 72,051%. De blev skrapt efterfulgt af Maria Mejlgaard Jensen på Bjerregårds Mozart med 70, 897% og som nummer tre i klassen Louise Christensen på Vegelins Goya med 70,641%. For kategori 2 blev det Sara Aagaard hyrm og Gangster, der viste sig i topform og vandt med 69,06%. Som nummer to kom Julie Stacey og Little Sky med 67,7% og som nummer tre kom Caroline Mogensen på Magic design med 67,6%. Konkurrencen var spændende hele dagen og specielt, fordi at en masse ponyer synes, at der var mange spøgelser i ridehuset.

Lørdag morgen blev Ecco cup finalen skudt i gang, og kategori 1 lagde ud i PRM. Her var det Louise Christensen og Goya, der overlegent lagde sig i spidsen med en score på 73%. Herefter kom Anne Sophie Sørensen og Eltino med 71% efterfulgt af Micahela Navrsted på Gee Gee med 68,8% og Lise Lauridsen på Divino Van Stal Romano med 67,8%. Hos kategori 2 blev det igen Sara Aagaard Hyrm, der sejrede overlegent med 70,447% efterfulgt af Caroline Falkenskov på Traeumer med 68,2%.

Søndag morgen var der spænding i luften, lige inden küren for begge kategorier gik i gang. Kategori 1 lagde ud igen, og her blev den samlede vinder Anne Sophie Gerstorf Sørensen og Eltino. Som samlet nummer to kom Michaela Navrsted og Gee Gee og den samlede ekvipage, der blev nummer tre var Sofie Hansen og Prince of Glory. Hos kategori blev Sara Aagard Hyrm og Fb Gangster samlede Ecco cup vindere med overlegne præsentationer hele weekenden. På en samlet andenplads kom Caroline Falkenskov på Traumer og på en samlet tredjeplads Caroline Mogensen og Magic Desgin. Stævneweekenden gik endnu en gang utroligt stærkt med højt humør og utroligt flot ridning.

< Tilbage