< Tilbage

En succesfuld weekend i Vallensbæk for Sara van Deurs Petersen03-02-2015 - 20:06

Læs om Sara´s weekend i Vallensbæk rideklub Smile

En af de ryttere som havde succes ved landsstævnet i Vallensbæk sidste weekend, var Sara Van Deurs Petersen. Læs her om hendes egen oplevelse af det vel arrangerede stævne:


Vallensbæk var helt sikkert en succes!! Ikke kun pga. at det gik godt med ridningen, men også pga. at det var et virkeligt godt arrangeret stævne, med god stemning. Og så er det jo kun en bonus, at klubben har skaffet så mange fantastiske sponsorer, hvilket resulterede i fantastiske sponsor gaver! Så det vil vi ryttere gerne takke meget for.
Det er dejligt at der bliver arrangeret stævner som dette, så vi kan se om vi er på rette vej med træningen. Og så er det også hyggeligt at se alle nye som gamle ansigter.
En dejlig måde at starte 2015’s stævnesæson!
Jeg havde selv nogle gode ture hvor jeg fik afprøvet nogle ting på banen, men udover det havde jeg en rigtig god fornemmelse alle tre dage. Fredag var Farbenfroh lidt bag schenklerne, men ellers rigtig fin. Om lørdagen fik vi mere rytme og bæring i traven og jeg havde en bedre følelse, da han var mere fremme for schenklerne. Søndag var klart den bedste dag, der var nogle fejl, men ellers havde jeg en rigtig god følelse!!
Jeg glæder mig til forhåbentligt mange flere gode oplevelser og stævner i 2015!

< Tilbage