< Tilbage

Så er der mulighed for tilmelding til Udflugten til Gorilla Park 08-04-2015 - 19:10

Se her:  Medlems arrangement for støttemedlemmer og sponsorer

I forbindelse med 2. ECCO Kvalifikation i Hovgaards Rideklub inviteres medlemmer og sponsorer til en rigtig spændende og oplevelsesrig udflugt til GORILLA PARK Svendborg fredag den 22. maj .

Gorilla Park ligger ved Herregården Skjoldemose, Rødmevej 45, 5771 Stenstrup. Det er 18 km fra Hovgaard.

Ved vores generalforsamling fortalte Anders Ulrich fra Gorilla Park , om nogle af de oplevelser i kan få i trækronerne i parken. Alle kan deltage,- men ikke alle behøver nødvendigvis at tage de højeste udfordringer. Arrangementet bliver med instruktion, og instruktører der følger med hele vejen rundt. Tidsmæssigt bliver det fredag kl. 16.00. Gruppen opdeles i 2, og første gruppe starter kl. 16.00 med instruktion og anden gruppe 20 minutter efter.

Der skal påregnes minimum 2 timer til turen gennem trækronerne. Derefter mødes vi omkring den tændte grill ved teltet midt i parken til fællesspisning. Grillmaden koster kr. 100 pr person, som betales ved tilmelding til Hovgaardstævnet på DRF-GO. Drikkevarer kan købes i Gorilla Park

Vi har aftalt med Hovgaard Rideklub, at ponyklasserne bliver lagt fredag tidligt på dagen. OG vi har 60 pladser i GORILLAPARKEN, hvor ponyrytterne prioriteres, derefter forældre og andre pårørende, der kunne have lyst til en tur i trækronerne.

GLÆD JER TIL EN HYGGELIG EFTERMIDDAG I GORILLA PARK MED ALLE DINE VENNER FRA PONYDRESSUR.DK.  Du kan se mere om GORILLA PARK på deres hjemmeside.

Er du ikke medlem, kan det nås endnu. Indmelding kan ske via hjemmesiden Ponydressur.dk. Det koster kr. 150 for 2015. Du er medlem, så snart vi har registreret dit kontingent på foreningens konto, som du ligeledes finder på hjemmesiden.

Konto i Ringkøbing Landbobank. Regnr. 7670 kontonr. 2818800

Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Rigmor Kristensen, E-mail rigmor-k@privat.dk. Mobil 21 21 69 20.

VI SES 

< Tilbage