< Tilbage

EM 2014 i Millstreet Irland - Nyt Nyt Nyt15-07-2014 - 11:23

 

Karoline Rohmann, Sandra Aagaard Hyrm og Sara Van Deurs Petersen havde i dag en flot afslutning på et imponerende lækkert arrangement ved EM i Irland


De danske dressurryttere sluttede dagens kür som henholdsvis nummer 8, 10 og 12 i en anderledes kür end de var vant til, fortæller landstræner Jette Nevermann Torup. Guldet gik til tyske Semmieke Rothenberger, mens Phoebe Peters fra England vandt sølv og hollandske Lisanne Zoutendijk fik bronze.
Musikken strejkede 

”Det blev en noget anderledes kür end den normalt plejer at være. Sara nåede heldigvis at ride før musikken begyndte at drille, og Sandra måtte skridte i længere tid. Men det var ved rytteren før Karoline, at det gik galt. Hele tre gange blev Bethany-Rose Horobin sat i gang, hvor musikken ryger undervejs. Det påvirker selvfølgelig Karolines 
opvarmning,” fortæller Jette og fortsætter 

”Samtidig så piskede regnen ned, og det blæste så vi blev våde og kolde. Det hele endte med at konkurrencen blev rykket en halv time. Det var svært for både ryttere og arrangører, at få hele setuppet i gang igen, men det kom vi ,og sådan nogle ting sker desværre en gang i mellem”. 

Fine kür præstationer 

”Sara red først i dag, og Farbenfroh var lidt tændt i skridt, galop og i overgangene. Til gengæld havde de et godt travprogram. Karoline red efter alt musiksjoven, og hun red rigtig pænt og havde et flot travprogram. Desværre blev Adriano B lidt tændt i galoppen”. 

”Sandra fik presset Harlekin for hårdt i dag så han gik lidt over tempo. Det betød, at han går i hånden i galoppen. Endelig kan jeg sige, at de tre medaljetager red et flot program, og de vandt fortjent medaljerne”. 

”Alt i alt har pigerne opnået et flot resultat ved EM. De har klaret det godt, og vi glæder os alle til at komme hjem. Det har været et super setup, og nogle super forhold her i Irland. Alle banerne og opvarmningen har været virkelig gode. Det kan godt være, at der er langt herover, men der er ikke mange, der kan måle sig med det her arrangement”, slutter Jette.

___________________________
SE RESULTATER HER
 
Torsdagen bød på en spændende afslutning i holdkonkurrencen, hvor  vi var lige ved og næsten.
 
Holdkonkurrencen har været delt op over to dage, og programmet der blev redet var PRT. Nicoline Ulrich med Dornich Son og Sara Van Deurs Petersen med Fabenfroh red i går, mens Sandra Aagaard Hyrm med Der Harlekin B og Karoline Rohmann med Adriano B red deres tur for holdet i dag. Sandra opnåede 71,821 procent, og individuelt var hun den dansker med den højeste score. 

- Det er den bedste tur jeg nogensinde har set hende ride, tror jeg. Ponyen stod i flot form, og den var let i hånden. De havde kun minimale fejl som eksempelvis en volte, hvor han gik lidt ind i skulderen, og en travers, hvor han stivede sig lidt. Skridtovergangene fra galop til skridt var virkelig flotte og det samme var hendes parade og tilbagetrædning, fortæller landstræner Jette Nevermann Torup, og fortæller videre om Karoline Rohmanns ridt, som hun fik 71,128 procent for: 

- Karoline lå indtil hende galopovergange helt i toppen og førte i forhold til de individuelle resultater. Desværre begynder Adriano B at spænde op i overgangene fra galop til skridt midt i programmet. Han bliver simpelthen lidt vågen. Til gengæld har han en helt unik skridt og fine sidebevægelser. Ingen pony her skridter som han gør, og de fik også flere nitaller for skridtdelen.

Landstræneren er godt tilfreds.

- Holdet har gjort det godt, og jeg havde forventet en placering i top fem, så med en fjerdeplads kan vi kun være tilfredse, men det er selvfølgelig ærgeligt, når vi var så tæt på. De unge og nye ryttere har gjort det godt, og redet til det man kunne forvente. Det var lige ved og næsten, siger hun.
 
Eftermiddagen er gået med at heppe på spring og militæry pigerne, samt gøre klar til en lille fest i Camp Rohmann lejren. Så hyggelig en aften vi alle igen havde sammen.
 
Den individuelle konkurrence er ligeså delt over 2 dage, hvor Nicoline skal starte fredag eftermiddag og Sandra, Sara og Karoline har start tæt efter hinanden lørdag formiddag. Der rides PRM her og der er også medaljer på spil individuelt, samt pladser til at starte Kür om Søndagen. Kun de 18 bedste kommer med og max 3 fra hver nation, og kvaliteten er høj i år - så de danske ekvipager skal ride deres bedste.
 
__________________________________
 
Onsdag var kommet endelig og Holdkonkurrencen skulle igang. Programmet var blevet skubbet til start kl. 10.00, så alle efter åbningscermonien kunne sove lidt længere. Nicoline og Dornich-Son skulle på som 3 ekvipage på den smukke bane i Irland, hvor der var godt gang i opvarmningsspring for springpigerne på banen overfor. Godt arrangeret i det bakkede landskab, så dette ingen problemer gav. Nicoline og Dornich-Son leverede flotte 69,64%, godt halvanden time senere var det Sara Van Deurs Petersen og Fabenfroh der leverede ligeså super flotte 69,84%.
 
Landstræner Jette Nevermann Torup havde følgende kommentarer til dagens resultat:

”Begge ponyer går i en rigtig flot form i dag. Nicoline kom rigtig fint fra start, men fik redet i et for højt tempo i traven. Til gengæld fangede hun flot op i galoppen og red ellers et rimelig fejlfrit program. Hun taklede udfordringen rigtig fint”, siger hun og fortsætter:

”Sara kom også fint rundt dog kunne vi have ønsket lidt mere overtrædning i sidebevægelserne. I hendes middelgalop kigger Fabenfroh på et eller andet, og han spænder op så Sara må slå over i trav før hun kan få ham videre i middelgalop. Den slags koster desværre. Ellers havde parret nogle rigtig fine overgange”.
 
Eftermiddagen gik med træning for Sandra og Karoline, hvorefter pigerne hyggede sig med Jette og Rigmor - noget med hylende skæg billiardspil - Rygterne siger at Jette er en haj til mini billiard....
_____________________________
 
Ankomst mandag morgen for ekvipagerne, der havde rejst i 3 halv dag. Landsholdsdyrlæge Lars Bak, Landstræner Jetter Nevermann og Holdleder Rigmor Kristensen modtog heleholdet og gennemgik alle. Ponyerne havde det super, men forældrende var noget slidte.
 
Mandagen gik med let arbejde og oppyntning af stald, lejreopsætning, samt gennemgå det fantastisk stadion, hvilket ligger midt i den skønneste Iriske natur.
 
Tirsdag morgen startes der med ponymåling, under rolige og gode forhold. VET tjek var omkring klokken 13.00 hvor der var plads til alle tilskurer ligeså kunne se flot med. Ponyerne gennemgik senere træning, hvor alle ponyer var godt tilpas på banerne og godt gående - virker klar til opgaven.
 
Eftermiddagen forløb med at hylde to fødselarere: Ponymor Merete og Rytter Karoline Rohmann - Virkelig hyggelig eftermiddag i den gæstfrie Camp Rohmann.
 
Åbningscermoni blev en kæmpe fest i rigtig Irisk Stemning med folkemusik og Irisk folkedans.
 
Millstreet har tidligere haft Danske stjerner på besøg, netop i 1993 - hvor Eurovision Song Contest blev afviklet, hvor Tommy Seebach sang Under stjernerne på Himlen. Se  Her
 
 
Åbningscermoni for dette EM blev afholdt præcis i samme hal som Tommy Seebach repræsenteret Danmark for 21 år siden.
 
Holdet starter som nummer 3 udaf 11 hold, hvor Holland starter lige efter os.
 
Onsdag starter:  Nicoline Ulrich - Dornich–Son og Sara Van Deurs Petersen – Fabenfroh

Torsdag starter: Sandra Aagaard Hyrm – Der Harlekin B og Karoline Rohmann – Adriano B
 
________________________
 
DRESSURENS VENNER og PONYDRESSUR.DK støtter holdets deltagelse i EM i Irland.
 
På baggrund af de enkelte rytteres resultater ved deltagelse over forår og sommer ved CDIP/ CDIOP, samt iagttagelsesstævnet ved ECCO kvalifikationen i Kolding, Nordisk Mesterskab, træningssamlingen i juni i Middelfart og træningen for landstræneren mandag den 14. juli, er følgende ryttere/ponyer udtaget til EM.
 
Karoline Rohmann/ Adriano B
Sandra Aagaard Hyrm/ Der Harlekin B
Nikoline Ulrich/ Dornich-Son
Sara Van Deurs Petersen/ Farbenfroh
 
res: Malene Aborg/ Westerhuis Jorik
 
 
Rytterne og deres familie er nu i fuld gang med at forberede den lange rejse til Irland med ponyerne.
 
EM for ponyer er uden tvivl årets største begivenhed. Her mødes de bedste ponyryttere i de 3 discipliner Dressur, Springning og Military for at afgøre hvem der er bedst i Europa. Der rides både om holdmedaljer og individuelle medaljer.
 
I Dressur rides der holdkonkurrence onsdag den 30.juli og torsdag den 31.juli i PRT programmet. De 3 bedste ridt indgår i resultatet. Fredag den 1. aug og lørdag den 2. aug. rides den individuelle konkurrence i PRM. Alle tilmeldte får mulighed for at ride om individuelle medaljer. Men klassen er også en kvalifikation til de 18 bedste, som får mulighed for at starte søndagen KÛR finale. I Kûrfinalen kan der kun starte 3 fra hver nation.
 
Ponyerne kan tidligst komme til stævnepladsen mandag den 28. juli 2014 kl. 07.00, da stævnepladsen har andet arrangement op til EM. Allerede tirsdag den 29. juli skal de være klar til Vet. check og ponymåling.
 
Irland har er et rigtig heste/ponyland. Så har i ikke planlagt jeres ferie endnu kan Millstreet og Pony EM anbefales. Der bliver masser at se på.
 
Se hjemmeside her
 
EM vindere gennem tiderne her:
< Tilbage