< Tilbage

Saumur i Frankrig maj 201427-04-2014 - 16:47

De 3 holdryttere Karoline, Sandra og Natalie har nu afsluttet deres Kür finale med flot resultat i det meget skrappe selskab. Klassen blev vundet af den regerende Europamester  Phoebe Peters og Sl Lucci foran Semmieke Rothenberger og Deinhard B.

Karoline Rohmann og Andriano B, som har deres debut internationalt, har forbedre sine præstationer dag for dag og endte i dag som 6'er med 73,3%.

Sandra Kristoffersen og Grenzhoehes My Ken blev 9'er ed 70,8 % og Natalie Hering og Klinsman blev 10'er med 69,92%.

Tillykke med de flotte resultater og god tur hjem.

 Se program og resultat i link nederst på siden.

 

Kürfinalen for Louise og Henriette blev en flot afslutning på deres lange tur til Saumur. Klassen blev ikke uventet vundet af Semmieke Rothenberger med Golden Girl. De næste placeringer gik ligeledes til to tyske og en engelsk rytter. Men på 5. og 6. pladsen placerede Louise og Henrielte sig som flotte repræsentanter for dansk ponydressur. For Louise som sidste år red på hendes kat 3 pony Silver, er det rigtig flot at hun allerede har fundet sig så godt til rette på storesøster Marias kat 1 pony Vegelins Goya. Henriette var sidste år sølvvinder ved Nordisk Mesterskab med kat 2 ponyen Charlie, ligesom hun med Charlie har været vinder af ECCO cuppen. Det er rigtig godt gjort af Henriette, at hun i år har kunnet ride hendes unge kat 1 pony Lilo L frem til det flotte resultat i Saumur.

Flot ridning af de danske ponypiger lørdag, hvor de har redet PRM. 5 ryttere har redet sig i Kürfinalerne i morgen, og 3 har været med i præmierne.

Af holdrytterne, der i går fik Bronze, red Sandra Kristoffersen i dag sikkert og fejlfrit gennem programmet på My Ken og opnåede en flot 7. Men også Karoline Rohmann og Andreano og Natalie Hering og Klinsman red sig i finalen blandt de bedste 15 i klassen.

Sandra G Lyngø og Bondeo havde ifølge landstræneren en bedre tur i dagens program end i går. Men det rakte ikke til at være med blandt dem der gik videre til Kürfinalen i morgen.


Begge individuelle ryttere red sig til deres Kürfinale i morgen.  Louise F Christensen og Vegelins Goya viste igen i dag et rigtig fint og korrekt gennemredet program, og igen i dag blev hun honereret med over 70%. For anden dag i træk kunne Louise ride til præmieoverrækkelse med en 4. plads. Også Henriette B Hansen havde i dag en bedre og mere fejlfri tur på sin unge pony Lilo, hvilket rakte til en 8. plads, og en tur med til præmieoverrækkelse.


Flot 3.plads i Holdkonkurrencen til de danske ponyryttere. Det blev en meget spændende holdkonkurrence hvor Tyskland vandt med meget lille margen til England. Der var også trængsel til 3. pladsen. Men da dagen var omme var det alligevel Danmark der fik denne plads foran Holland.

Holdet var Sandra Gottlieb Lyngø/ Højvangs Bondeo, Natalie Hering/ Klinsman, Karoline Rohmann/ Adreano og Sandra Kristoffersen /Grenzhoehes My Ken.

Louise Fauerholm Christensen og Vegelins Goya har i dag fredag sikret sig sin første internationale placering. I  den individuelle PRT klasse opnåede hun 70,3% og kunne gå til præmieoverrækkelse efter en flot 4. plads.

Henriette B Hansen opnåede i samme klasse 66.9% med hendes unge pony Lilo.  Lilo have et par fejl, men fik også vist flotte øvelser- Det rakte til en 13. plads i dagen konkurrence.

Alt i alt en rigtig god dag for de danske dressur ponyryttere.



Ponyrytterne er alle kommet godt igennem Vet check i dag torsdag.

4 ryttere rider CDIOP hvilket er holdkonkurrence.  2 rider samme programmer, men i individuelle klasser.

Fredag den 2. maj starter de ud med PRT som er holdmesterskabsklassen. De 3 bedste fra holdet tæller til holdplaceringen.

Lørdag den 3. maj rides PRM, som er det individuelle program. Det er for både CDIOP- og CDIP rytterne en vigtig klasse, da det er de 15 bedste fra CDIOP klasse og de 15 bedste fra CDIP klassen, der får lov til at ride søndagens Kür finale.

Med til stævnet er også 4 juniorryttere og 5 youngriders. Så Danmark stiller hold i alle ungdomskategorierne.  Stævnet indgår i landstrænernes iagttagelse med henblik på udtagelse til årets internationale mesterskaber. Både landstræner for pony Jette Nevermann og landstræner for junior og young Ulrik Sørensen er med i Saumur.

Stævnepladsen er på Le Cadre Noir i Saumur, som er den Nationale Franske Rideskole, hvor heste og ryttere uddannes til den højere klassiske dressur på linie med den Spanske rideskole i Wien. Et fantastisk område med mange stalde, ridehuse og opvisningsbaner.

 

Ponyrytterne udtaget til holdkonkurrencen er:

Natalie Hering på Klinsmann

Sandra Kristoffersen på

Sandra Gottlieb Lyngø på Højvangs Bondeo

Karoline Rohmann på Adreano

 

Ponyryttere der rider individuelt:

Louise Fauerholm Christensen på Vegelins Goya

Henriette B Hansen på Lilo.

 

Vi ønsker god tur til rytterne, og vil følge jer her på siden.

 

Hjemmeside til Saumur hvor resultaterne vil komme er her

Deltagerlisten CDIOP her

Deltagerliste CDIP her

Livestream fra udvalgte baner. Måske kan vi være heldige, at der også vises ponyklasser: her

 

Sandra Kristoffersens fortælling til ridehesten junior her

 

< Tilbage