< Tilbage

Træningssamling i Middelfart16-03-2015 - 15:43

Her er Emilie Kirk Rasmussen beretning fra Træningssamlingen, hvor hun deltog sammen med hendes pony Dream Girl

 

Træningssamling d. 14-15 marts

 

D. 14-15 marts mødtes Bruttotruppen i ponydressur, på Middelfart Ridecenter, til træningssamling ved pony landstræneren Jette Nevermann og holdleder Rigmor Kristensen. Det var for alle en spændende weekend med masser af nye indput, og ideer til den fremtidig træning, samt spændende foredrag og hyggelige stunder.

 

I løbet af lørdagen ankom alle rytterne, og red derefter undervisning hos landstræneren, hvor vi bl.a øvede nogle af øvelserne, som vi skulle bruge dagen efter, til programtræningen, hvor vi skulle ride PRT for landstræneren. Vi var som ryttere på forhånd, blevet delt op i to hold, hvor vi, i løbet af dagen deltog i et lærerigt foredrag om mental coaching, hvor vi fik input til mental forberedelse af en psykolog, der er tilknyttet DRF.  

 

Efter vi havde redet, snakkede vi løbende med holdleder Rigmor, om stævneplaner og vores målsætninger fremover. Desuden fik vi udleveret en rød softshell fra Equipage, og flotte hvide ridebukser fra Back 2 Back, så vi kan have ens tøj på, når vi er ude.

Lørdag aften var der fællesspisning for alle, der havde deltaget til trænings-samlingen. Der var rigtig mange, både Pony-, Junior- og youngriderryttere, idet vi havde samling samtidig. Der var en hyggelig stemning, og man fik mulighed for at lærer de andre bedre at kende, hvilket fik rystet os mere sammen.

 

 Efter spisningen blev vi enige om en omgang rundbold, og dressur på tobens-“dyst”.

Rundboldholdene var godt blandet, blandt pony-, junior- og youngriderrytterene, og mange fik et godt grin. I den øverste halvdel af banen, var der dressurbattle på to ben.  Ponyrytterne havde to repræsentanter, lige så juniorer- og youngriders. Der blev løbet med fuld disciplinering, men der skulle meget til at overbevise de benhårde dommere, som bl.a bestod af Jette Nevermann, Anne Koch og Rigmor Kristensen.

 

Søndagen startede for mange af ponyrytternes vedkommende med et vet-tjek, idet det er en vigtighed, når man skal starte stævner i udlandet. Jette og Rigmor forklarede hvordan det skulle foregå, og vi var som rytter derefter klar over, hvordan det hele skulle foregå. Imens programtræningen var igang, holdt landsholdsdyrlægen Lars Bak et interessant foredrag om doping, og derefter holdt Mogens fra Pavo et spændende foredrag om korrekt fodring, af pony og hest, som man bestemt kan tage med videre.

 

Senere på dagen stod det fortsat på programridning, hvor vi fik respons på de forskellige øvelser, både de ting vi skulle gøre bedre, men ikke mindst også hvad der var godt. Det var en rigtig god måde at få øverlserne forbedret på, og ikke mindst fortsætte på rigtig kurs.

Derefter takkede alle farvel efter en hyggelig og intens weekend, og alle ser nu frem til hvad fremtiden bringer, med stævner, hyggelige stunder og ikke mindst det daglige arbejde med ponyerne.

 

Tak til Jette og Rigmor for en lærerig og samtidig hyggelig weekend.  

 

 

Emilie Kirk Rasmussen

 

 

< Tilbage