< Tilbage

Samling på Vilhelmsborg13-03-2017 - 10:36

I weekenden den 4.-5. marts var 13 pony ryttere og 21 junior/young ryttere inviteret til samling på Danmarks Nationale hestesportscenter Vilhelmsborg.

Det var årets første samling hvor rytterne havde deres pony/ hest med, og hvor landstrænerne fik lejlighed til at se dem i daglig træning den ene dag, og ride program for internatioanal dommer Kurt Christensen den anden dag.

 

Inden rytterne kom til samlingen, havde de tilkendegivet hvilke målsætning de har på kort og langt sigt. Ligeledes tilkendegiver de deres ønsker for deltagelse i internationale stævner.

 

Udover ridningen var der også oplæg om træning og gangarter af Kurt Christensen. Når det er dressurdommeren man sætter til at fortælle dette, får rytterne også nogle gode input og fif til hvordan de bedst kan ride programmerne.

 

Om aftenen mødte rytterne Ride Forbundets Veterinærkonsulent Mette Uldahl, som i dialog med tilhørerne berørte nogle af de emner der rører sig i rideverdenen.

.

Oplægget var tanker om:                                                                

  • Hvorfor udstyr skal tilpasses korrekt
  • Hvordan ponymåling foregår
  • Hvornår man er for stor til sin hest/pony
  • Hvad der gør, om hesten bliver stærk eller slidt af træning
  • Hvordan man kan holde øje med, om ens hest er sund og rask
  • Hvordan man køber en god og holdbar hest

 

Weekenden forløb i en rigtig hyggelig stemning, hvor ryttere, forældre og daglige trænere fik lejlighed til hyggestunder sammen.

 

Med venlig hilsen
Rigmor Kristensen 

 

 

< Tilbage