< Tilbage

St. Bededag: CDIP i Aalborg 11-05-2017 - 08:53

Aalborg Dressage Event leverede igen et fantastisk stævne.

 

Det har været et rigtigt veltilrettelagt stævne CDI på Finstrupgård i Alborg i St. Bededagsferien. Rigtig rart at få testet de mange gode ryttere ved internationalt stævne på hjemmebane.
 

Og jeg må sige, at der for ponyrytternes vedkommende er leveret rigtig flotte præstationer.

Det er glædeligt at se, at de internationale dommere også tager så godt mod de danske rytteres præstationer.

 

Aalborg Dressage Event er et af de stævner, hvor Landstræner og Holdleder er til stede, og iagtager rytterne med henblik på de kommende udtagelser til deltagelse ved CDIOP ved stævnene i Uggerhalne og Hagen, samt Nordisk Mesterskab og Europamesterskaberne senere på året. I næste uge vil Landstræner og holdleder være til stede ved ECCO Cup Kvalifikationen på Hovgaard ved Svendborg for at iagtage rytterne der.

 

Det er ikke for meget at sige, at de danske ponyryttere ved dette CDIP var helt suveræne. Selvom der ikke var mødt ryttere fra det centrale Europa, som vi kunne have ønsket, var Norge, Sverige og Finland mødt med deres bedste ryttere.
 

Det er dog dejligt at se, at de internationale dommere objektiv bedømmer de danske ryttere med høje procenter, – og for de bedste ryttere meget høje procenter, hvilket ikke er uvæsentligt målt efter Europæisk standard.

 

Det har været en stor fornøjelse at se Louise Christensen / Vegelins’ Goya, Sara Aagaard Hyrm / Der Harlekin B og Kristian Würtz Green / Lilo L stå i front 3 dage i træk. Rutinen fra sidste års fantastiske EM fornægter sig ikke hos disse 3  ryttere. Rart at se, at Louise var tæt på de magiste 80% i küren. 
 

Men det har også været en fornøjelse. at de øvrige danske ponyryttere, som hver især red fine programmer, – for nogens vedkommende med små uheld og livlige ponyer.

 

For den 12 årige Amira Aasted Jespersen og Top Tilas var det første CDIP stævne. Amira har over vinteres fundet rigtig godt ind på Top Tilas. Dette har givet hende nogle gode ture til landsstævnerne, hvilket gav hende muligheden for at prøve sig af ved dette stævne. Og det gik særdeles godt for hende, da hun i fredagens PRT opnåede 70,983% og blev første uplacerede. I lørdagens PRM blev det til 68,577% som nr 8. Søndag sluttede Amira af med en rigtig fin Kür til 72,5% og kunne dermed runde banen i æresrunden som 5’er.

 

For 16 årige Isabell Toft Waksvik var det ligeledes første CDIP med SL Cuba. For Cuba er det ikke uvant at deltage ved CDIP med hans tidligere ryttere. Han var derfor i fin hopla i fredagens PRT, hvor han vist mistede koncentrationen, og blev til vædeløbshest, over traktorharvning på den anden bane. I lørdagens PRM fik Isabell mere styr på ham, og viste en fint program til 69,959%, hvilket rakte til 5’te pladsen, og dermed Æresrunde. Ved søndagen Kür blev Cuba igen lidt for kæk, hvilket desværre ikke giver de høje procenter. Men mon ikke ekvipagen blev erfaringer rigere.

 

Elisabeth Ulrich og Dornick-son lagde rigtig flot ud ved dette stævne og opnåede 71,496% i PRT , og blev 5’er. Dermed kunne Dornick-Son flot præsentere sig i æresrunden. I lørdagens PRM blev det til 69,919 % og dermed lige uden for placeringerne som nr. 6. I søndagens Kürfinale var Dornick-Son helt fint gående, men ved afslutningen af programmet synes han, at han hellere måtte tage æres-rundegaloppen op ad midterlinien.

 

Sofie Hansen og Prince of Glory havde et rigtig fint PRT program fredag, hvor de opnåede 71,624% hvilket rakte til 4.pladsen. Desværre måtte Sofie trække Prince of Glory fra at konkurrere de øvrige klasser, da Prince stod med en hævelse lørdag morgen i stalden. Heldigvis ikke noget alvorligt. Men fornuftigt at trække ham. Vi ser ham snart igen.

 

Claudia Kjær og Adriano B  opnåede ikke placeringer ved dette stævne, men fik vist flere af de sider af Adriano, som han er stærk til. De opnåede i PRT 69,744 % og blev 10’er. I PRM opnåededen 68,577% og blev 8’er, I Kür blev det til 70,708% hvilket rakte til plads nr. 9.

 

Cecilie Hedegaard og Strandgaardens Challenger har haft flere gode ture ved CDIP i år. I Aalborg fik den unge pony også vist fine takter, selvom der også indløb lidt fejl i programmerne. I PRT opnåede de 68,803 % og blev 10’er, I PRM 66,667% hvilket rakte til plads 14. I Kür opnåede de 70,875% og blev 7’er.

 

Kristian Würtz Green havde udover Lilo L og taget D’Artagnan med til Aalborg, og også juniorhesten Schuberts Don Diablo. Med D’Artagnan blev han placeret som nr. 4 i PRM, og valgte ikke at ride ham i Kürfinalen,

Kristian havde et rigtig flot stævne som juniorrytter, hvor han alle 3 dage var i placeringerne med Schuberts Don Diablo.

 

Holdleder

Rigmor Christensen

 


 

St. Bededags på Finstrupgård i Aalborg.

 

9 pony dressur ryttere på 10 ponyer melder klar til CDIP i Aalborg i den kommende St. Bededag til årets første CDIP i Danmark.

 

Vi glæder os over at Aalborg Dressage Event giver ponyrytterne denne mulighed for at starte internationalt på hjemmebane, hvor vi hovedsagelig vil møde ryttere fra de andre nordiske lande.

 

Hele 25 ekvipager er tilmeldt ponyklasserne, som løber af stablen fredag, lørdag og søndag.

 

 

Følg med online på Equipe - klik her »

 

og på Finstrupsgårds hjemmeside - klik her »

 

 

 

< Tilbage