< Tilbage

CDI i Saumur / Frankrig02-05-2016 - 16:17

I denne weekend har en dansk ponyrytter været til start ved CDI i Saumur i Frankrig. Det er Emilie Thornby Finch, der med ponyerne Boogie de L’Aube og Truly Yours har taget vejen fra familiens bopæl i Belgien, for at repræsentere de danske farver i Saumur.Og det har hun gjort rigtig godt.

Emilies mor fortæller, at begge ponyer var lidt generet af vejrforholdene med en del blæst den første dag fredag, hvor Teamtest (PRT) blev afviklet. Men Emilie opnåede 67,538% med Boogie De L’Aube og 66,769% me Truly Yours, hvilket rakte til henholdvis 11.og 12.pladsen i klassen, hvor flere af de skarpe ryttere fra Tyskland og Holland var til start.

 

Lørdagens Individual test (PRM) gik rigtig godt, og Emilie var med Truly Yours med i front med en 5. plads og en score på 71,341%. Med Boogie De L’Aube opnåede Emilie en 8.plads med 69,024 %.

 

Til søndagens Frestyle ( Kür) valgte Emilie at starte Boogie De L’Aube, og valget var godt, for med den unge af hendes ponyer opnåede hun en flot 5.plads med 71,958%.

 

Et superflot resultat, som Emilie er rigtig godt tilfreds med.

 

Emilie har tidligere på sæsonen deltaget i CDIP i Valencia med begge ponyer, hvor hun fik Dannebrog til tops 3 gange.

 

Se resultaterne fra Saumur - klik her  

 

< Tilbage