Første EM Holdsølv i 18 år til de danske Ponydressur hold, og 2 bronzemedaljer til Louise og Goya. Sidst det danske Ponydressurhold vil sølvmedaljer for hold var i 1998 i Frankrig. I de flotteste rammer på Vilhelmsborg, og i et til dato bedst organiseret og afviklet EM, slog de danske dressurryttere til. Hvor kan vi være stolte af hele holdet, som red sig til tops blandt de bedste i Europa.
Stort tillykke til Louise, Sara, Kristian og Victoria for nogle fantastiske indtryk. Et bundniveau, hvor alle har redet over 70 %, har til fulde indfriet vores forventninger.
Holdkonkurrencen:
Der var 15 startende hold i Holdkonkurrencen, hvor Danmark havde trukket startnr 14. Sidste startende hold var Holland som nr 15. Tyskland har over foråret vist deres sædvanlige styrke. Så Guldmedaljer til dem var ingen overraskelse. Men det gav unægtelig lidt spænding om sølv og bronzemedaljerne. Holland og Danmark plejer at kæmpe om pladserne på podiet, og det skulle også vise sig, at det blev en gyser om sølv og bronze. Intet var afgjort før sidste rytter havde forladt banen,og heldigvis fik Louise og Goya vist, at de var de stærkeste overfor Hollands Daphne Van Peperstraten med Wonderful Girl.
Holdkonkurrencen gik med 1. del onsdag. Her lagde Kristian og Lilo L ud med en score på 71,462 og en individuel 8. plads. Victoria og Hanneken red et sikkerk program til 70,231 og en individuel 12. plads.
2. del gik torsdag, hvor Sara og Harlekin lagde ud med en score på 72,462 og en individuel 7.plads. Louise og Goya gik ind på en 3. plads med 73,615,
Se klassens resultat - klik her
Og se Holdkonkurrencens resultat - klik her
Individuel program og flot Bronzemedalje til Louise og Goya:
Det Individuelle program (PRM) hvor alle deltagere har startmulighed går over 2 dage. Lodtrækningen er vilkårlig, hvilket i år faldt sådan ud, at alle Tyske ryttere startede i 1. del som gik om fredagen. Der kæmpes både om Individuelle medaljer og startmulighed til søndagens freestyle (Kür) finaler. Kun 18 går videre til Freestyle(Kür), og kun 3 fra hver nation kan deltage.
Kun Victoria og Hanneken startede i 1. del fra det danske hold. Hun opnåede 70,244 og en samlet 12 plads.
2. del gik lørdag, Kristian og Lilo fik 71,610 og en samlet 10.plads.
Sara og Harlekin fik 74,024 og en flot, flot 4. plads, meget tæt på Bronzemedaljen som Louise og Goya nappede med 74,073.
Super flot ridning og super spændende opgør mellem Louise og Sara. Vi har tidligere set de 2 piger i tæt opgør ved Nordisk Mesterskab i Ålborg i 2015.
Se klassens resultat - klik her
Freestyle Finalen. Kür. Danmark 3-4-5.
De danske ryttere havde alle redet sig ind blandt de 18 bedste. Men da hver nation kun må have 3 med, måtte det blive Victoria og Hanneken der blev valgt fra til finalen.
Kristian og Lilo var første danske rytter på banen. De leverede et rigtig flot og flydende ridt til deres fantastiske koreografi, og avancerede til 5 pladser med deres score på 74,400.
Sara og Harlekin bevarede deres 4 plads med 75,950, og Louise gentog successen og nappede sin 2 bronzemedalje med 76,175.
Et vanvittigt flot resultat af de 3 danske ryttere. VI ER SÅ STOLTE AF JER.
Se klassens resultat - klik her